De, der planlægger en rejse til det forjættede land for første gang, har et langt fra tomt spørgsmål: hvilke sprog tales der i Israel? Kan det betale sig akut at gå på kurserne, eller er der mulighed for at klare sig med den allerede eksisterende sproglige bestand?
Landets statssprog
I et land som Israel, hvor der bor mennesker af mange nationaliteter og religioner, er mangfoldigheden af sprog og dialekter meget stor. Derfor kan en nybegynder rejsende have et rimeligt spørgsmål, hvilket sprog der er det officielle.
Indtil 2021 havde to sprog denne status i landet - hebraisk og arabisk. Med vedtagelsen af "Basic Law: Israel is the National State of the Jewish People" i 2021 ændrede situationen sig: Hebraisk blev israelernes eneste statssprog, og arabisk fik en særlig status.
Hebraisks historie og modernitet
Israels hovedsprog har ligesom dets indfødte folk en rig og interessant historie. Indtil begyndelsen af det tyvende århundrede, hvor jødernes selvstændige stat var fraværende på verdenskortet, var den israelske dialekt (hebraisk) kun et bogsprog, som hovedsageligt blev brugt til religiøse ritualer. Men jøderne lærte stadig deres forfædres sprog, de brugte det ikke kun i synagoger, og derfor tror mange af dem ikke, at han var i den dødes status.
I begyndelsen af forrige århundrede begyndte genopstandelsen af det hebraiske sprog takket være indsatsen fra entusiaster, især Eliezer Ben-Yehuda, som kaldes faderen til moderne hebraisk. Han var også den ideologiske inspirator for hebraismen, en jødisk social bevægelse, der fremførte hebraisk som jødernes eneste sprog og nægtede muligheden for at opbygge en national kultur på grundlag af ethvert andet sprog.
Tilhængere af hebraismen hævdede, at i Israel burde det eneste sprog, der har status som statssprog, være Jerusalem. Mere end 100 år senere blev deres drøm til virkelighed.
Moderne hebraisk adskiller sig fra Det Gamle Testamente og bliver stadig forbedret. I øvrigt, så at sige, under dens tilbagegangstid, blev det grundlaget for andre sprog: Jiddisch, som blev talt af jøder, der bor i Tyskland, USA, Canada, og Ladino, som tales af spanske jøder.
Hebraisk er meget usædvanligt for en russisk person. Israels nationale sprog, eller rettere dets alfabet, har kun 22 bogstaver, og alle er konsonanter. Vokaler er angivet med prikker og bindestreger, som er skrevet under bogstaverne. De skriver på hebraisk fra højre mod venstre.
Araberens særlige status
Selv på det tidspunkt, hvor Israel var en britisk koloni, havde det arabiske sprog sammen med engelsk og hebraisk status som statssprog i dette område. Men helt ærligt kan vi sige, at statssprogene i Israel i bund og grund aldrig har været lige.
Arabisk tales i landet af omkring 20% af befolkningen. Men selv da han havde status som stat, var der nogle nuancer. For eksempel vedtog Knesset (det israelske parlament) kun love på hebraisk, og først derefter oversatte dem til arabisk og engelsk.
Hebraisk og arabisk har én sproggruppe - semitisk. Men lighedstegnet i deres brug, på trods af den engang identiske officielle status, kunne ikke sættes.
Det nåede endda dertil, at det i nogle tilfælde var nødvendigt at ty til retsvæsenet for at få tilladelse til at skrive gader eller inskriptioner på vejskilte på arabisk. Dette er højst sandsynligt grunden til, at de fleste arabere, der bor i det forjættede land, taler flydende hebraisk.
Officielt anerkendte sprog
Og alligevel, hvis du forstår, hvilket sprog der tales i Tel Aviv, Jerusalem og andre byer i Israel, er det umuligt at sige entydigt, at det er hebraisk eller arabisk.
Officielt er der 39 selvstændige sprog og dialekter i landet. Oftest kan du høre russisk, engelsk, fransk, amharisk (statssproget i Etiopien) tale. Men der er også en del, der taler polsk, spansk, ungarsk, italiensk og endda kinesisk.
Derfor er det usandsynligt, at det vil være muligt entydigt at fastslå, hvad der er talesproget i Israel. Folk fra forskellige lande bruger deres modersmål parallelt med statssproget til at kommunikere.
Der er endda et separat koncept - officielt anerkendte sprog, det vil sige dem, hvor du kan udføre papirarbejde og undervisning i skoler. Denne gruppe omfatter især russisk og engelsk. De betragtes som slægtninge af omkring 22% af befolkningen. Derfor er tegn og inskriptioner på disse sprog ikke noget ekstraordinært.
Russisk sprog i Israel
Hvorfor der tales russisk i Israel, bliver tydeligt, hvis vi vender os til statistik. Mange mennesker fra Rusland bor på landets territorium. I løbet af de sidste tre årtier er mere end en million immigranter fra landene i det tidligere Sovjetunionen flyttet hertil. Som følge heraf er omkring en femtedel af Israels befolkning russisktalende.
Der er endda sådan et halvt spøgeråd til turister og emigranter fra Rusland og SNG: Hvis du farer vild i Tel Aviv, så stil dig midt på gaden og bed om hjælp på russisk. Der vil helt sikkert være flere mennesker, der vil forstå dig og vil anspore en vej ud af en vanskelig situation.
Det russiske sprog i Israel har fået status som officielt anerkendt. Jeg har aldrig været i rollen som en officielt anerkendt, da en betydelig del af befolkningen kender det, og vigtigst af alt, blandt vores tidligere landsmænd, er det bevaret som et sprog for daglig kommunikation. Derfor kan du i israelske byer meget ofte høre russisk tale og se skilte på russisk.
Internationalt engelsk i et jødisk land
Engelsk er det første fremmedsprog, som jødiske børn lærer i skoler. Derfor kommunikerer de fleste israelere flydende eller rimeligt godt på engelsk. Ifølge allestedsnærværende statistikker taler 73% af landets befolkning flydende engelsk.
Før den officielle dannelse af staten Israel blev den inkluderet i listen over statssprogene på dette område. Efterfølgende mistede han denne status, men han mistede ikke sin betydning for kommunikationen af udlændinge, der kom til landet.
Endelig
Hvis du bare skal besøge Israels seværdigheder, så kan det næppe betale sig akut at lære hebraisk eller arabisk. Du kan klare dig med kendskab til talt engelsk eller i ekstreme tilfælde regne med, at du møder mange russisktalende mennesker.
