Det officielle sprog i Forbundsrepublikken Tyskland, ifølge forfatningen, inden for uddannelse, kultur, kontorarbejde og videnskab er tysk. Det er dog usandsynligt, at en uerfaren turist vil være i stand til ved gehør at afgøre, hvilket sprog der tales i Tyskland. Hvert land har sin egen dialekt, og oftere flere på én gang. Sammen med de litterære dialekter anvendes lav-, mellem- og højtyske dialekter. På gaderne i nogle byer findes rent, officielt tysk praktisk talt ikke, fordi mere end 150 forskellige varianter af sproget er udbredt på statens område.
En for millioner
Det multinationale Tyskland er hjemsted for 80 millioner mennesker. I løbet af de sidste mange årtier har landet aktivt accepteret migranter, hvilket har ført til fremkomsten af adskillige grupper af nationale minoriteter. Ikke desto mindre taler i dag 95 % af befolkningen litterært tysk (Hochdeutsch) i Tyskland. Det er også udbredt uden for staten og er den næstmest populære i EU.
Det tyske sprogs oprindelse er forbundet med det proto-germanske, som tidligere skilte sig ud fra den germanske gruppe på grund af ændringer i fonetik og morfologi.
Filologer mener, at dannelsen af det højtyske sprog, som blev et af grundlaget for den litterære version, blev afsluttet i det 17. århundrede på Goethes, Adelungs og Grimm-brødrenes tid.
De skrev ikke kun på tysk, men kompilerede også ordbøger. Indtil det 20. århundrede blev den gotiske skrift brugt, europæiske stilarter begyndte at dukke op i det 19. århundrede, men uofficielt.
I den nordlige del af landet etablerede Hochdeutsch sig som regerings- og uddannelsessprog under reformationen. Den var så forskellig fra den lokale dialekt, at den til sidst formåede at fortrænge den. Af praktiske årsager foretrak flere og flere tyskere Hochdeutsch for at studere med succes.
I det 21. århundrede taler størstedelen af befolkningen i Nordtyskland ikke længere deres forfædres dialekt, og indbyggerne i centrum og syd har bevaret deres dialekter. De lignede meget den officielle litterære version, så de kunne komme sammen. For mennesker med høre- og taleproblemer er der tysk tegnsprog for døve.
Træk af dagligdags talesprog
Det litterære sprogs dagligdags taleform er så tæt som muligt på hverdagssituationer, er forståelig for alle borgere uden undtagelse, er uformel, fyldt med særlige forkortelser, udråbstegn og ord designet til at lette kommunikationen.
Hverdagssproget er ikke en dialekt, selvom det kan påvirkes af både de officielle og territoriale sprog. For eksempel er den bayerske version af det talte sprog kendt. Et eksempel på den dagligdags udgave af den etablerede sætning "das habe ich nicht ..." kan kaldes en sådan udtale "det hack ni (ch) ...".
Det daglige ordforråd er tilpasset taletempoet, til situationer, hvor taleren ønsker at sige meget og hurtigere. Som regel spredes hverdagsformer meget let, og en person, der er flyttet til en anden by, vil snart adoptere alle funktionerne i den talte version af sproget.
Etniske grupper bor i Tyskland, der har bevaret deres traditioner og sprog. For eksempel tyrkerne. De ærer deres traditioner og gifter sig ikke med tyske kvinder. Læs mere om tyrkernes liv i Tyskland her.
Hvor der er et lån af fremmede ord og deres tilpasning til tysk, bemærker lingvister fremkomsten af yderligere sprogvariationer - sociolingvistiske fænomener. Ifølge eksperter bekræfter de, at sproget udvikler sig.
Samtidig får en udlænding i de fleste tilfælde kun mulighed for at lære denne slags tysk på én måde – ved at kommunikere med folk, der bor i området.
Inddeling i dialektzoner
Komplicerede dialekter af tysk opstod under indflydelse af vestgermanske stammer, frankere, saksere, alemannere og frisere. Indtil nu er der ingen klassifikation, som alle filologer ville være enige i.
Grænserne for udbredelsen af dialekten er angivet af fagfolk, der bruger isogloss - en speciel linje på et sprogligt kort.
I Tyskland forbinder den mest massive stribe Düsseldorf, Magdeburg og Frankfurt an der Oder. Det deler hele landet i to hoveddialektområder: i den sydlige del af Tyskland taler de på højtyske dialekter, i nord - på plattysk. I Berlin taler de for eksempel en dialekt kaldet "Berlin accent".
En anden linje løber langs ruten Strasbourg - Heidelberg og Plauen, der deler det højtyske område i to mindre zoner, blandt dem for eksempel sydtyske dialekter, som ikke er så udbredte.
Vi må ikke glemme dialekterne relateret til det centrale Tyskland. For eksempel er den saksiske dialekt tysk udbredt i Sachsen og de tilgrænsende lande (det tidligere DDR). Og i de moderne områder i det likviderede BRG-Nordrhein-Westfalen - fungerer 19 forskellige dialekter på én gang, for det meste uden at blande sig med hinanden.
Anvendelsesområder for Hochdeutsch
Tysk er det trettende sprog i verden med hensyn til antallet af indfødte talere og talere. Det studeres aktivt i Tyskland og i udlandet. I henhold til bestemmelserne i landets forfatning bruges den litterære version på sekundære og videregående uddannelsesinstitutioner, i forretningsdokumenter, det meste af medierne udsendes på litterært tysk. Alle eksamener tages på officielt tysk, kommunikation mellem staten og enkeltpersoner udføres på det, erklæringer afgives og certifikater udstedes.
Sprogets nationale ejendommeligheder uden for Tyskland
Nationale varianter af sproget er varianter af tysk, der er almindeligt i tysktalende lande. De tager højde for lokale særpræg af ordforråd, grammatik og fonetik, men de betragtes ikke som litterære. Filologer identificerer muligheder baseret på to faktorer - tilstedeværelsen af generelle regler i kraft i hele staten, uanset dialektale regler, og udbredelsen i et tysktalende land.
Ifølge disse kriterier identificerede filologer til sidst tre varianter af det tyske sprog:
- Bundesdeutsch i Tyskland (højtysk),
- variant af tysk i Østrig,
- schweizisk tysk.
I Liechtenstein og Belgien er der ikke dannet supra-dialektale nationale varianter; enten ikke-standardiserede dialekter eller det officielle sprog bruges. I Luxembourg er Bundesdeutsch officielt.
Tysktalende lande
Tysklands nabolande viste sig at være delvist tysktalende. Nogle af dem har udover tysk deres eget sprog, andre bruger deres egen form for tysk.
| Land | Tungeform | Årsag til spredning |
|---|---|---|
| Tyskland | Bundesdeutsch (højtysk) | Historisk hjemland. |
| Østrig | østrigsk tysk (national) | På forskellige tidspunkter var Østrig en del af de statslige enheder, hvor tysk blev brugt. |
| Schweiz | schweizisk tysk | Helvetianernes (keltiske stamme) historiske hjemland var en del af nogle tysktalende stater. |
| Belgien | Et af de officielle sprog er det tyske litterære sprog, der bruges i Tyskland. | De østlige kantoner var uafhængige indtil det attende århundrede, og blev derefter en del af Preussen. Efter krigen returnerede Tyskland disse områder til Belgien som betaling for tab i Anden Verdenskrig. |
| Liechtenstein | Tysk Bundesdeutsch er anerkendt som et af de officielle sprog | Sprogets udbredelse er baseret på dets geografiske placering – et lille fyrstedømme ligger mellem Østrig og Schweiz. |
| Luxembourg | Embedsmanden er Bundesdeutsch | Før uafhængigheden var det en del af det tyske forbund. |
Lad os opsummere
Det tyske sprogs rolle i 2021 kan næppe overvurderes; mange officielle begivenheder inden for politik, sport eller kultur afholdes på tysk. Historiske begivenheder, konflikter, befolkningsvandring og nogle andre faktorer bidrog til sprogets udbredelse. Derudover gennemfører de statslige myndigheder en række foranstaltninger, der skal beskytte det tyske sprog mod invasion, visnelse og transformation under påvirkning af grupper af talere af andre sprog. Sprogpolitikken i Tyskland er blevet særlig relevant i de senere år i forbindelse med aktiv migration.
